VELKOMMEN

Grenaa Fugleskydningsselskab 

Update09-05-25

Fugleskydningen 2024

tekst af Søren Andersen

foto: Søren Andersen, Ove Lække Larsen, Brian Luplau

         Sonja Kirk, Per Schultz

indlæg fra Lokal avisen

Teltet med plads til skydebrødrene og deres gæster var sat op et par dage forinden. Bordene var på plads. Lydanlægget var testet aftenen forinden og selvfølgelig var fadølsanlægget prøvet af.

Her skulle skydebrødrene have siddet ved Fornæs Fyr i et telt og nydt en tre retters menu fra Hotel Crone, men det satte rulleskyen en stopper for. Teltet blæste væk og pladsen blev ændret med et snuptag.

Grenaa Fugleskydningsselskab er stiftet helt tilbage i 1907 og er en af byens ældste foreninger. Hidtil har kun verdenskrige og Corona sat en stopper for traditionen med, at medlemmer og gæster samles den anden onsdag i juli på Torvet i Grenaa i lyse bukser, mørk blæser og stråhat for at gå i samlet flok gennem byens gader med musik i spidsen - som optakt til fugleskydningen, som de seneste år er blevet holdt på en plads tæt ved Fornæs Fyr.

Rulleskyen ramte

Men i år ville vejrguderne det anderledes. De morgenduelige havde på himlen set optakten til et usædvanligt vejrfænomen - en rullesky, som trak sammen og samlede kræfter til et inferno, som kort efter bød på kraftig torden og massive mængder regn på få minutter.

En rullesky opstår kun et par gange om året i Danmark - og onsdagens udgave over Djursland var usædvanlig flot. En meget lang og tæt på helt rund pølse. Rulleskyen dannes fra regnbyger, og derfor har den et uvejr på bagsiden, som den trækker med sig. Skyerne suger den varme og fugtige luft op fra jorden, som kondenserer og bliver til regn. Når regnen falder, følger der koldt luft med ned mod jorden. Og det er dén luft, der så hvirvler op og ruller ind mod skyerne.

Rulleskyerne er altid et særligt syn herhjemme, men denne gang var vejrvært ved DR, Mikael Jarnvig lidt mere imponeret. Det er nemlig ikke ret tit, at den ser ud, som den gjorde onsdag morgen.

»Det er et meget flot eksemplar – og den er lang. I det her tilfælde falder lyset endda så godt, at man rigtig kan se faconen på den,« sagde han til DR.

Dagen inden havde Søren Holck som altid holdt mikrofonprøve og testet anlægget. Dagen efter kunne han konstatere, at det var skønne, spildte kræfter. Foto: Sonja Kirk Christensen

Og ude ved Fornæs altså også vindstød af orkanstyrke, som så let som ingenting fjernede telt, borde og stole fra det sted, hvor skydebrødrene skulle mødes efter at have nydt morgenmaden hos sidste års fuglekonge, Stig Bjerring.

Ved Fornæs var teltet blæst væk, toiletvognen væltet og en trailer med blandt andet romflaskerne til dagens lotterivindere blev vendt op og ned - heldigvis uden at flaskerne gik i stykker.

Hurtigt indså fugleskydningsselskabets bestyrelse, at man var nødt til at aflyse årets fugleskydning - og glæde sig over, at ingen befandt sig i teltet, da uvejret ramte.

Historisk år

Så ved mønstringen på Torvet meddelte formand Thomas Schack de 92 skydebrødre og deres gæster, at 2024 ville blive et historisk år i den gamle forening - fordi man var nødt til at aflyse årets skydning. Meldingen blev mødt med mistro hos nogle og en smule skuffelse hos andre - men den var desværre god nok.

 

Men nu var det fine tøj og stråhatten jo fundet frem - så alt andet end selve skydningen blev gennemført. Først marchen gennem byens gader med Blue Brass Band i spidsen til de ventende busser.

Fuglekonge anno 2023 Stig Bjerring ejer det tidligere mejeri på Åstrupvej med god plads i lokalerne, hvor en del af hans flotte køretøjer dannede en smuk ramme om de lange borde med morgenmaden til skydebrødrene.

Og her blev deltagerne så resten af dagen. Hvor andre traditioner blev holdt ved lige - frokost med sild og nye kartofler med smør til forret, hamburgerryg med grønærter til hovedret og ost med sky og løg til efterret. På Hotel Crone, som var dagens restauratør, fik man også travlt med at finde nye tallerkner i stedet for de knuste på pladsen ved Fornæs og stille an et nyt sted.

Selvfølgelig var der også fælles afsyngning af kongesangen ”Kong Kristian ”og ”Grenaa Gamle Stad” - og taler ved borgmester Kasper Bjerregaard, (V) - som nu har gjort det til en tradition på rådhuset, at den anden onsdag i juli måned ikke må være en fridag for en borgmester - og af fuglekonge anno 2022, Thomas Rasmussen, som holdt talen for byen.

Trods den aflyste skydning blev humøret holdt højt dagen igennem - og ved bordene blev der spillet kort, raflet og snakken gik lystigt.

Om et år prøver man igen. Den anden onsdag i juli. Men turen vil så gå direkte til skydepladsen ved Fornæs, hvor morgenmaden serveres og der kan skydes til træfuglen med de forskellige plader til man har fundet en ny fuglekonge.

Hvis vejrguderne vil, naturligvis.

 

Bigballerne er pakket ind, for at kvierne ikke skal æde dem inden næste onsdag. Vi bygger vider på anlægget i morgen , 


Fuglen er klar, Johan har gennemført kursuset som fuglebygger, og skal nu til eksamen den 10 juli. Good Lock,-

Onsdag var bestyrelsen værter for selskabets sponsorer.

I den anledning havde vi inviteret tidligere formand Bo Wiedemann, så han kunne modtage obelisken som årets skydebroder.

Stort tillykke til Bo og tak for din store indsats.

Vi byder vores nye sponsor velkommen

Vores Sponsorer